Sankt Hans 2021


Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed sluttede den 23 juni 2021


– Sankt Hans blev afskaffet som helligdag i 1770; – Sankt Hans blev forbudt under anden verdenskrig pga mørklægning; – Sankt Hans blev forbudt pga hedebølge i 2019 ; – Sankt Hans blev aflyst pga corona i 2020.
– Sankt Hans består. Foreningen Klitten har på nylig generalforsamling besluttet at afholde Sankt Hans 2021 med bål og sang. Efter to års pause tænder vi bål onsdag d. 23., juni kl 19 og synger Midsommervisen. På pladsen er der borde og bænke og mulighed for at indtage medbragt mad og drikke.

Vi elsker vort land

  1. Vi elsker vort land,
    når den signede jul
    tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
    når om våren hver fugl
    over mark, under strand
    lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
    vi synger din lov over vej, over gade,
    vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
    //: men den skønneste krans
    bli’r dog din, sankte Hans!
    den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. ://
  2. Vi elsker vort land,
    men ved midsommer mest,
    når hver sky over marken velsignelsen sender,
    når af blomster er flest,
    og når kvæget i spand
    giver rigeligst gave til flittige hænder;
    når ikke vi pløjer og harver og tromler,
    når koen sin middag i kløveren gumler:
    //: da går ungdom til dans
    på dit bud, sankte Hans!
    ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. ://
  3. Vi elsker vort land,
    og med sværdet i hånd
    skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
    men mod ufredens ånd
    over mark, under strand
    vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
    hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
    dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
    //: vi vil fred her til lands,
    sankte Hans, sankte Hans!
    den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde! ://