Historisk vandring

Dejret By

Dejret er en lille landsby på Mols med et meget velbevaret landsbystruktur og dette på trods af, at byen har været hårdt ramt af ildebrande, hvor flere af byens gårde og huse er nedbrændte. Dejret består af flere firlængede gårde.

Landsbyen består af hovedgader med parallelt beliggende bagveje er særlig karakteristisk. Dette system med parallelle bagveje har vejen, der fører ned mod kysten også.

Læs mere om “Dejret ejerlav set som kulturarv” ved Hanne Kroghede

 

partier-fra-dejret

Gammelt postkort med gadepartier fra Dejret

Billeder øverst

Tv: Hvis du ved, hvor billedet er taget, må du meget gerne fortælle det.
Th: Den gamle købmand på Dejret Bygade 27

Billeder nederst

Tv: Vue ned over Skårhavvej set fra Dejret Bygade
Th: Til højre i billedet ses en gammel købmandsbutik på Dejret Bygade 14.
Til venstre i billedet ses Casabambi (Dejret Bygade 23) og Niels Gunnars gård (Dejret Bygade 25)

Gadeparti

Gammelt postkort med gadepartier fra Dejret

Til højre i baggrunden ses det gamle andelsbageri på Dejret Bygade 19. Dorthe Maries hus, som var i midten til højre, er revet ned. Det første hus på højre side ligger på Dejret Bygade 23.
Huset på venstre side beliggende Dejret 14 tilhører Helle og Niels.

Skaarhavvej

Gadebillede Skårhavvej

De gamle gårde

Mere om byen gårde

Den gamle skole

Den første skole i Dejret blev opført i 1774. Den brændte dog i 1802 sammen med de omkringliggende huse. Skolen blev genopbygget det samme sted, og i 1869 blev den udvidet i længden og bredden. Her stod den indtil 1877.

Dejret-Skole-19401Herefter byggede man en ny skole på adressen (Helga og Einar) som havde sit virke, indtil skolen lukkede den 1. december 1964.

Efter at skolen var lukket i 1964, havde overlærer Kjær Hansen ikke længere tid til de ugentlige vinter oplæsningsaftener, hvor han læste op af kendte forfatteres værker.

Lærelønnen i Dejret bestod i 1815 af følgende: 6 tdr. rug, 10 tdr. byg in natura samt 15 tdr. byg og brændsel.

Den 1. december 1964 startede Molsskolen.

Nedenstående billeder viser skolen i dag.

TV-klubben

TV-klubben blev oprettet på skolen, da fjernsynet kom frem. Der blev opstillet et TV-apparat i skolestuen. Man betalte et beskedent kontingent for at se de udsendelser, som medlemmerne lystede.

TV-klubben sluttede samtidig med, at skolen lukkede i 1964

fjernsynsaften

Frysehuset

Frysehuset-1-w

OPGAVE: Årstal for stiftelsen og nedlæggelsen af frysehuset efterlyses. (se evt. molsarkivet)

Forsamlingshuset

Har ligget på grunden hvor Knud Helbos hus ligger i dag (Hegnet).

Etableret i år ? Og nedlagt i år?

Hvad blev det brugt til (gymnastikpigerne).
Sypigerne – hvem, hvad og hvor?

Møllen

Dejret mølle blev opført i 1866 af gårdmand Jens Hansen på bakken Alhøj på hans jord.

Jens Hansen var selv møller på møllen i en årrække, indtil Andelsbevægelsen overtog og drev den.

Efter en årrække i Andelsbevægelsen besiddelse (hvorlænge?) overgik den igen til privat eje. Erik Marius Kjeldsen overtog vindmøllen og drev den frem til 1933. I oktober 1933 slog luerne ned i møllen og selvom folk kom ilende til, stod den desværre ikke til at redde.

Sønnen, Viggo H. Kjeldsen (1909-1984), bygger derefter en mølle i udkanten af byen (møller Niels hus). Møllen fik nu en motor på 25 hk, der gik på både diesel olie og gas, som den kørte på under krigen. Viggo H. Kjeldsen drev motormøllen fra 1934 til 1954, hvorefter familien flyttede til Ebeltoft.

P.O. Petersen købte i 1954 Dejret Mølle som han drev til 1970.

Den gamle Købmandsgård

Dejret Bygade 27 (Jens Bjørns hus) var det sidste sted den gamle købmandsgård lå.

Koebmand-w

Den gamle købmandsgård

Læs mere her.

Dejret Brugsforening

Blev nedlagt i 1971 ved en ekstraordinær generalforsamling. Der var ialt 85 medlemmer i foreningen. Nedlæggelsen skyldes bl.a. at Brugsen var uden uddeler. Formand for Brugsen, Anders Laursen fra “Flinthøj” i Dejret blev den sidste formand. Foreningen havde eksisteret i 59 år.

Brugsen havde igennem alle årene været drevet med et tilfredsstillende resultat og i 1970 havde den en omsætning på ca. 1/2 mill.

(ligger i Bentes hus)

Andelsbageriet i Dejret

Byens ubetinget mest interessante bygning fra andelstiden er det velbevarede og i enhver henseende sjældne andelsbageri på Dejret Bygade 19

I 1911 købte N.P. Frederiksen bageriet som han drev i 12 år. Var selv blevet ansat hos bageren i Dejret i 1909. Da han forlod bageriet i 1923 overtog han og hustruen, hendes fødegård (Jochumsgården), og karrieren som landmand startede.
Parret fejrede diamantbryllup i 1971

Bygningen er i dag indrettet til privat bolig, og har bl.a. fået nye vinduer i gavlen, men de oprindelige bygningstræk står stadig tydeligt frem.

Andelsmejeri1-w1Dejret-Andelsmejeri

Butikken

“Butikken” beliggende i den gamle Brugsforening (Bentes hus) solgte forskellige souvenirs; – bl.a. en bøllehat, som butikkens ejer Tove Jacobsen selv lavede. Derudover gammeldags og moderne lertøj, brugsting i læder og træ og egne vævede kjoler. Nogle af tingene lavede hun selv, og andre købte hun fra sognets beboere – kendetegnet for varene var, at det var gode gedigne husflidsarbejder.

Den gamle telefoncentral

Den gamle telefoncentral var beliggende Dejret Bygade 5

Manufakturhandel

Dea Koch startede en manufakturforretning i den ene ende af huset på Dejret Bygade. Herfra drev hun en fin forretning, indtil hun stoppede i ca. 1968.

Tea blev aldrig gift, men tog sig af sin far Thomas Koch. Thomas var tit at finde på sin stol i forretningen og altid god for en lille snak.

Polbager

På skårhavvej 7 lå Pol-bageren. Navnet pol betyder bakke, og idet bageriet lå på en lille bakke, kom det selvfølgelig til at hedde pol-bageriet. Bageriet lukkede i 1919.

Skomager Jochum

Skomager Jochum drev sin skomagerforretning fra Dejret Bygade 31. Ud over at være skomager, så klippede hans også gerne drengene/mændenes hår. Det kostede 2 kroner og blev foretaget med maskine. Han stoppede dog med dette, da han klippede i Nels Peters øre.

Jochum sad tid på hjørnet af disken (efter sigende skyldtes det en stor brok). Til sidst var han meget dårligt seende og hørte ej godt. Butikken blev lukket i 1986.

Tømmerforretning ved Ole Korsbak

i 1959 startede Ole Korsbak sin tømmerforretning i et udhus til Vintergården (Skårhavvej), og i 1962 købte han Pol-bageriet og fortsatte tømmerforretningen her, indtil han i 1968/1969 byggede værkstedet på Dejret Bygade 22 og 24.

Herfra blev tømmerforretningen drevet indtil 1999, hvor han og Inge flyttede til Kokkesmøgen.

Vognmandsforretning

På Dejret Bygade 18 lå der en vognmandsforretning, der var ejet af Anders og Jens Peter. De kørte hovedsagligt med grise, men stillede også gerne op med grisebilen til begravelser. Så blev den rengjort og brugt som rustvogn.

Byens brande

Dejret har haft flere alvorlige brande, hvor en stor del af byen blev påvirket, og fra langt tilbage i tiden har man kunne fortælle om dele af landsbyen, der er gået op i luer:

  • 1977 Udlænger på 1 gård brændte
  • 1923 d. 3. maj 2 gårde og 5 huse brændte
  • 1878 d. 13. maj 10 gårde og 22 huse brændte
  • 1875 september 5 gårde og 2 huse brændte

Læs mere her.

Personligheder

Jens Dahl

Jens Dahl blev født d. 15. maj 1900 og døde i december 1976 i en alder af 76 år.

Han boede i Dejret på Kokkesmøgen 12, og hans forældre boede Skårhavvej 14 (Valohuset).

Han havde arbejdet i Møllen, men fik en arbejdsskade, som bevirkede at han ikke kunne bruge venstre arm. Han begyndte at tegne ved en tilfældighed. Han lavede tegninger (mikroskopiske-tegninger). Han lavede også anden husflid, f.eks smykker og legetøj (tegner, maler, træudskæring og laver ting i mosaik). Tusindkunstner og spøgefugl.

Han blev kaldt “Manden med Bowleren”, da han altid havde en bowlerhat på hovedet. Artikel fra ca 1954, og da var Jens 59 år. (Se Astrid Riddermans mappe, avisudklip).

Urmageren i Dejret – Peder Møller Jensen Blander

Peder Møller Jensen Blander blev født ca 1735 i Bedsted i Thy og døde 9.5.1812 i Dejret, hvor han boede omkring 30 år.

Han blev uddannet i Thy hos urmager Jens Villadsen Bundgaard, som er en af Danmarks mest kendte urmagere.
Peder Møller Jensen Blander har bla. repareret urværket i Thisted kirke i 1763.
Man kan se nogle af hans standure i Gerå, Vendsyssel, i Bedsted og på urmuseet i Den gamle By i Aarhus.

Peder Møller Jensen Blander blev også udlært som møller, og fik i forbindelse med sin tid som møller – tilnavnet Møller, og det benyttede han som efternavn.

Peder Møller Jensen Blander var først gift med Maren Christensdatter i 1778 i Tved kirke – de fik 7 børn. Endvidere var han gift med Kirsten Laursdatter.

Peder kom til Dejret omkring 1790’erne, hvor han bosatte sig i Blanderhuset – og som følge af det, blev ham nu kaldt Peder Blander – deraf også navnet Blander-ur. Han fremstillede mange særdeles smukke og gode standure.
Urene i Blanderhuset var eftertragtet blandt det bedre borgerskab og helt billige var urene ikke: Ottedagesur med slagværk kostede 64 kr, et 24 timers 36 kr. De mindre bemidlede kunne købe et ur for 8 kr – et såkaldt gangværker uden slagværk (det tog 16 dage at lave et sådant ur).

Thomas Koch – sejlende fragtmand

Thomas boede i Dejret Bygade 20 og handlede med korn og foderstoffer. Han sejlede mellem Skødshoved og Århus med sit skib “Brødrene”. Også kreaturer og andre varer kunne finde vej til Thomas skib. Først i 50’erne stoppede Thomas.

Færgen Mols i baggrunden, Omega bagerst (Laug Marinus), Brødrene forrest (Thomas Kock), Robåd (Marinus Bassi). Det andet billede viser Koch, hustru og datter.

Gamle kort

historiske kort på nettet

Det tykke fremspring

Jørgensen, Bent: Stednavneordbog . 1994. 2. udg

»1313- ca. 1320 Digherhouet. FL adj. diger, EL hoved > »Det tykke fremspring««4.

Dejret’s ældste skrevne form fra begyndelsen af 1300-tallet var Digherhouet: Dejret Øhoved, der, sammen med Næsset i nord, lukker indsejlingen til Knebel Vig.

Geologisk

Dejret øhoved er karakteriseret ved to moræneknolde på hver 16 meters højde.

Læs mere her geus